Haveapoteket


Brug din have som dit personlige apotek


En ganske almindelig dansk parcelhushave rummer et helt husapotek, eller måske mere korrekt et haveapotek. I mange tilfælde er det slet ikke nødvendigt at købe naturlægemidler eller kosttilskud. I stedet for kan man gå ud i haven og finde hvad man behøver for at afhjælpe ubehag fra småskavanker eller de styrkende urter der skal til for at live op på helbred og humør.

Planterne fra haveapoteket er beskrevet i mange urtebøger og brugt igennem generationer som husråd. De er overleveret fra generation til generation og er en del af vores kulturarv. Herudover er de husråd, som virker en nem og praktisk løsning når der opstår et eller andet mindre helbredsproblem.
Med en faglig baggrund som farmaceut, ligger det naturligt for mig at se på hvilke stoffer planterne indeholder. Kendskabet til indholdsstofferne, giver et godt udgangspunkt for at forklare virkningen af planterne.

Hjemmesiden her indeholder beskrivelser af mine foredrag om hvordan havens planter bruges som "husapotek". Desuden er der gode råd om dyrkning, opbevaring og anvendelse af planterne.

Urtebogen

Urtebogen samler den viden der er på hjemmesiden her. Bogen giver inspiration til at bruge krydderurter i den daglige madlavning. Her er tips til hvilke fødevarer urterne hver især passer godt sammen med. Bogen indeholder 23 enkle opskrifter og giver desuden tips og idéer til brug af krydderurterne som lægeplanter.

Bestil bogen på kontaktformularen.
Bogen koster kr. 149,00 inkl. moms. Dertil lægges evt. forsendelse.